En verden af strik og kreativitet

Påskekrans DIY med strik

Påskekrans med mamorert æg med strikket øre

 

Påsken står for døren og jeg har lavet den fineste Påskekrans med blomster fra Queen Flowers og strik.

Hvis du ikke kender blomsterne fra Queen flowers, så er det, det den slags vi også kalder “brændende kærlighed” men de her er på stilke så de holder i 3-4 uger i en buket.

Jeg valgte gul, fordi det er påske og pink fordi den lige talte til mig i forretning.

Påskekrans og marmoret æg

Materialer:

  1. En metalring til kransen
  2. Blomstertråd til at binde blomsterne fast
  3. Blomstertape til at binde udenom metalringen.
  4. 2 bunder Queen flowers
  5. En saks
  6. 2 æg
  7. En dåse barberskum
  8. Frugtfarve
  9. Folie bakke
  10. Garn (jeg brugte jawool lagt dobblet)
  11. Ståltråd
  12. Limpistol + lim til denne
  13. Sort tusch til øjnene
  14. Silkebånd til at hænge kransen op.
materialeliste til DIY påskekrans

Marmoret æg til Påskekrans:

Til min påskekrans bruget jeg 2 æg. Men du kan lave så mange æg du vil, jeg lavede 4 så jeg havde nogle at vælge imellem. Først vaskede jeg æggene, så pustede jeg dem ud. Når æggene er tørre er vi klar til alt det sjove:

  1. Fyld bakken med barberskum
  2. Fordel frugtfarve i bakken. Dernæst rulles æggene i gennem det farvede barberskum.
  3. Vent ca. 20 min og skyld forsigtigt barberskummet af æggene.
  4. Lad dem tørre. Det tager et par timer før de ikke smitter af mere,

Mens æggene tørre kan vi gå igang med Påskekrans:

  1. Tag din metalring og blomstertapen og bind tapen om ringen. Tapen klister når den bliver varmet op af dine hænder.
  2. Klip blomsterne i små buketter
  3. Fastgør din myrtle tråd til ringen og begynd at binde de små buketter på. Jeg kan godt lide en fast krans så mine sidder tæt. Denne krans er kun bundet på den ene side da dem skal hænge.
  4. Når du har bundet alle blomsterne eller er nået hele vejen rundt. Eller så langt som din skal være. Så hæfter du de sidste stilke. Jeg brugte et stykke bomster tape til at skjule enderne på de sidste blomster.

 

Øre til kaninerne til Påskekrans:

Slå 4 masker op, tag første m løst af med garnet foran arbejdet. Strik alle maskerne ret. Strik ret til der er 5 retriller. Luk af ved at tage første m løst af, strik 2 r sm, træk den løse maske over. Næste pind: tag 1 m løst af, strik den sidste m ret, træk den løse maske over og træk garnet gennem den sidste maske.

Hæft enderne.

Klip et stykke ståltråd der er, et par cm længere end ørene. Væv ståltråden gennem øret.

Strik et øre et magen ved.

De ekstra cm ståltråd bøjes ned. Disse skal ned i hullet, du har lavet da du pustede æggene ud.

Tegn øjne på de tørrede æg. Sæt dem i et æggebære – så er der mere styr på dem. Sæt det overskydende ståltråd ned i hullet i ægget og med en limpistol, sæt en lille klat lim på den ene side af øret, fornede, ved opslagningskanten. Lim det fast på øret, Gør det samme på den anden side.

Når øret er tørret kan du forsigtigt rette på ståtråden i øret. Gør det samme ved det andet øre (den kan være lidt mere besværligt, at få den sidste ståltråd ned i hullet, men der er plads bagved det andet øre)

Gør det samme på det andet æg.

Lim, med limpistolen, begge æg på kransen, der hvor de skal sidde.

Bind et bånd om kransen.

 

DIT påskekrans af queen flowers blomster

Lidt om blomsterne til Påskekrans

De fine blomster kan holde 2 – 3 uger i vand i en buket. Som Påskekrans kan den holde et gost stykke tid. Hvis den begynder at se lidt “træt” ud kan man tage æggene af og ligge den i koldt vand. Så får blomsterne vand igen og liver op. Så kan man sætte æggene på igen bagefter. Eller hvis påsken er slut bare nyde sin farverige krans.

Alle tingene kan fås i hobbyforretninger eller lige her og blomsterne fra Queen flowers kan ligeledes købes i Plantoram mm mere eller lige her hos Queen Flowers

Hvis du vil lave mere hjemmelavet påskepynt så tag et kig på min anmeldelse af Thea Rytters “strikket påskepynt” lige her

Du kan se min video om hvordan jeg lavede min “påskekrans” lige

Relaterede post