En verden af strik og kreativitet

“Mors dag” gave strik

Sunday collar med et bånd

Der er ikke noget som siger “kærlighed” som e hjemmestrikket gave. Der er gået tid og masser af overvejelser i en strikket gave. Derfor har jeg samlet en håndfuld her

I forbindelse med en video, jeg har lavet, til online communityet, ”UngOnAir” om hvad man kan strikke til Mors dag. Jeg tænkte at jeg også ville dele det her. 

En strikkede krave:

Jeg synes en helt genial gave, ville være en af de mange strikkede kraver, der kom sidste år og i år. Jeg er enormt glad for min Sunday collar, som jeg har strikket i Sunday og en lilla tillia mohair rest. Den er hurtig at strikke, men lige den her krave, er der bruget en del teknikker, der ikke er for nybegynder. Der er både i-cord og dobbeltstrik. Men der findes en masse andre flotte kraver, blandet andet den her fra ”My favorite Knitwear” og den her fra ”anordic knitting tale” 

Strikkede strømper

Der er ikke noget der siger ”tak fordi du er min mor” som et par hjemmestrikket strømper. Det tager lidt længere tid, men det er fyldt med kærlighed. Og et lækkert lille projekt til taske. De her er min favorit opskrift og hedder ”vanilla is the new black” Man kan købe dem på Ravlery men opskrifte er kun på engelsk.

Ellers er Charlotte Kan dronningen af strikkede sokker.

Jeg er personligt også vild med ”Valmule” fra Knit By Trine P 

en strikket klud som gave

En strikket klud

Jeg elsker mine strikkede klude, og for mig er det ren kærlighed at få sådan en. Den her har min mor strikket til mig, så det er sådan lidt omvendt. 

Der går ca et nøgle bomuld til sådan en lækker klud og derfor er det både fyldt med kærlighed og ret billigt at lave. 

Der er en fin opskrift over hos min veninde ”ohh yarn” ellers er den min Mor bruger her: 

Slå 65 m op på pind 3 eller 3.5 og strik ret til arbejdet måler XXX

Luk løst af og læg kluden i blød, i koldt vand, i 24 timer. Hæng den til tørre og når den er tør er den klar til brug eller gave.

2 knitted bag of spring

En strikket taske

Den sidste ting, jeg vil foreslå som ”Mors dag strik” er Plummums ”Knitted bag of spring” Den er helt perfekt til “make up taske” eller til alt det rod der normalt ligger i ens taske. 

Jeg har lavet 2 versioner. Den ene er helt lille og fin og perfekt til dametasken. Den anden er en del større, men perfekt til projekter, eller som toilettaske. 

Hvad end du vælger at give din mor i Mors dags gave, så huske det er den 9. maj, og at et kram og et kærligt brev siger lige så meget ”jeg elsker dig” som hjemmelavet eller dyre gaver. 

Relaterede post