Den her cardigan har flere historier. Det er historien om hvordan jeg tit giver ”jeg strikker noget til dig” i gave. For at modtagerne så venter år, på det er færdigt. Det er også historien om, hvordan jeg bruger strik og håndarbejde til at bearbejde sorg. Hvordan jeg føler, at jeg gør noget godt i forfærdelige sygdomsforløb. Men det er også historien om ReCraft, og hvordan vores app virker lige som vi havde håbet.
Sidste sommer, i august gav jeg min mor en strikket gave, eller jeg gav hende at jeg ville strikke en Copenhagen cardigan til hende. Jeg havde fundet det flotte Geilsk uld i hendes gemmer og så satte jeg den sammen med den lækre mohair fra Mohair By Canard. Men det er først nu den kan gives væk.
Strikket kærlighed
Min mor er syg, hun har Alzheimers og det fylder mig med så meget glæde, og kærlighed, at jeg kan strikke noget til hende, der gør hende glad. Det føles, lidt som en måde at vise kærlighed, vi ved hvor mange timer det ligger i en strikketrøje, og hvor meget kærlighed, man putter i hver maske. Så når jeg stikker til min mor, så føles det som om jeg ”gør” noget, at jeg handler, at jeg hjælper og det er helt modsat de følelser det ellers er forbundet med sygdom. At man er hjælpeløs og at man ikke kan gøre noget.
ReCraft
Men, det er først nu den er ved at være færdig. Og det er der egentligt kun en grund til. Jeg løb tør for garn. Jeg vidste godt at der manglede et nøgle garn, men jeg tænkte, at måske kunne den få en anden farve på det sidste af ærmerne, når jeg kom dertil. Men imellemtiden er min app, ReCraft blevet udgivet. Og jeg har holdt øje med, om lige den grønne farve fra Geilsk kom til salg. Og det gjorde den. Et helt nøgle, lige det jeg manglede! Jeg skyndte mig at købe det og nu kan cardiganen, fødselsdagsgaven, gaven fyldt med kærlighed, endelig blive færdig.
Det fylder mig med så med så meget glæde, og stolthed at appen virker, lige som vi havde forestillet os. At der sidder en strikker og mangler en garnrest, som ligger i en andens strikkers strikkekurv. Og endnu mere bonus er, det at den farve grøn er udgået fra Geilsk. Så kan det næsten ikke blive mere perfekt.
Det er historien om en cardigan, en gave, kærlighed og en løsning.
Du kan downloade ReCraft her