Hvor har det været en vild slutrunde – og så tænker du “men Mette hvad har det med strik at gøre?” Altså der har været nogle vildt seje strikke-events under EM. Både min “Danmarks største strikkede dannebrogsflag” men også det kæmpestore strikkede fan-halstørklæde.
Og hvis Danmark ikke spiller, så kan jeg sagtens strikke og se fodbold. Det er faktisk næsten perfekt sammen.
Farvelæg din egen fodboldtrøje
Idag har jeg lavet nogle ideer til, hvordan man kan pynte op, og være lidt krea for at heppe på kampen i aften.
Du kan downloade min “landsholdstrøje” ovenover – de kan både farvelægges og laves til en guirlande til at pynte op med. Hvis man har lyst, kan man også skrive numre og navne på – Der skal helt sikkert stå på Dolberg på min.
“Red & white” muffins
Men altså “en fest uden kage er bare et møde” derfor har jeg lavet “red and white” muffins til kampe i aften.
Jeg har taget min favorit vanille muffinopskrift. Hvis ikke du har en, er nettet fyld med dem.
Så har jeg taget halvdelen af dejen og farvet den rød med rød paste. Frugtfarve er også rigtig fint, men så bliver farven mere lyserød end rød. Derefter fyldt muffinsformene med, skiftevis, en skefuld af hver farve.
Til sidst er de toppet med frosting og mere rød farve.
Strik
Og så selvfølgelig også lidt strik. Jeg har de sidste par uger strikket på en ny udgave af mig og Plummums sweater “Pimp your balls sweater”. Jeg har strikket min i “Alpaca superlight” og “Jawool” og så hacket striberne. Det hele har passet perfekt. Skal vi ikke aftale at jeg ligger kittet i shoppen i løbet af i dag.
Opskriften finder du her
Jeg ved godt at det her er helt anderledes end alt det andet jeg plejer at lave herinde – men det er sjovt og det er ikke hverdag at EM feberen raser.
Til sidst, vil jeg lige knytte en kommentar, til det her Landshold. Jeg synes det er så fantastisk, at se hvordan det her hold repræsentere, og viser så mange forskellige menneske typer. Især hvordan Kasper Hjulmand sætter spørgsmålstegn, ved hvordan arketyperne, inden for sport og fodbold er. De viser vejen, for så mange børn lige nu. De viser så mange mænd, at det er helt i orden, og legitimt at have følelser, og snakke om dem. Jeg er fyld af beundring, og jeg har været så inspireret af det her landshold, den sårbarhed, og den måde at vise mangfoldighed, er noget jeg ikke vidste jeg manglede i fodbold.
Rigtig god kamp i aften