En verden af strik og kreativitet

SommerfestKAL afslutning og mange mange tak

Bird of feather sjal i g-uld og mohair til strikke blog

Kære alle sammen – jeg er simpelthen så glad for, at der var så mange, der ville være med til at strikke sommerstrik sammen, i SommerfestKAL knit-a-longen. 

Jeg elsker en god strik-sammen, eller knit-a-long. Men der ligger også en masse arbejde bag. Derfor er det så fedt, når der er så mange, der strikker er med. For uden jer, var der ikke nogen SommerfestKAL. Jeg er sikker på, vi gør det igen. Måske ikke lige samtidig med at jeg flytter, og pakker en lejlighed ned. Men sådan er det, når man får en god ide, så skal den føres ud i livet. Og alt det andet er bare teknik, man skal have til at gå op. 

Jeg vil lige give en update på mine sommerfestKAL projekter. Og hvad jeg er blevet inspireret til at strikke gennem SommerfestKAL. 

Jeg strikkede min “Inge top” færdig, og jeg er så glad for den. Jeg tror jeg skal have en mere, måske i brændt orange, bare fordi.

Inge top af spetakle strik til strikke blog

Jeg startede på mit ”birds of feather” og jeg synes faktisk det var helt vildt sjovt at strikke. Men det blev lige midlertidigt væk i en flyttekasse, så det nåede ikke at blive færdigt. Men det er helt sikker en af de strikketøj, jeg skynder min at strikke færdigt. 

Jeg strikkede på min ”Lykke Tee” fra Spetakle strik, og den er så fin. Garnet er en skøn blanding af bambus og bomuld. Og jeg håber, jeg kan bruge den rigtig meget, her i den her hedebølge, August har valgt at byde ind med. 

Lykke Tee af spetakle strik detalje af strikketøj til strikke blog

Alt imens at det var mega koldt i Juli, så valgt jeg, at man selvfølgelig godt måtte strikke i uld. Jeg testede Plummum´s nye opskrift ”Straight Lanes cardigan”. Den er skøn! Let som en fjer, og jeg elsker den brede rib som hendes ”Straight lanes” serie har. Jeg ønsker mig også, at strikke sweateren her til efteråret. 

Straight lanes cardigan af plummet til strikke blog

En af de ting, der er mest fantastisk ved knit-a-longs, især den her Sommerfestkal, er at blive inspireret, ved at se hvad andre strikker. Alle der har været med, har strikket noget særligt, enten fordi man har valgt et andet garn eller farver, eller en opskrift som ikke er så kendt. Jeg er blevet inspireret til at strikke disse sommertoppe – enten i år eller til næste år. 

Hvis man ikke er blevet færdig med sit strik, eller man tænker at den her August hedebølge, fortjener et stykker sommerstrik mere. Så brug endelig bare hashtagget, og tag mig så jeg kan dele det i storys. For selv om sommerfestKAL er slut, kan vi jo godt fortsætte med at inspirere hinanden. 

Lykke tee detalje billede til strikke blog

Endnu engang 1000 tak til alle der har været med, det betyder så meget for mig, for der er ingen knit-a-long, hvis ikke folk vil være med. Så 1000 tak for det og for jer. 

Jeg går allerede og tænker over, hvad den næste KAL skal være. Jeg er ikke helt sikker, så gode bud modtages gerne i kommentarerne herunder. 

Relaterede post