Så meget, at jeg har planer om at strikke tre i år. To af dem, har jeg på pindende nu, og den sidste er kun oppe i mit hoved. Herunder kommer jeg med et par bud på nogle fine julesweatre, en bog fyldt med dem og nogle man kan købe.
Der er noget helt særligt ved julesweatre, der er jo ikke andre højtider, der får sin egen sweater, eller sin egen dag. I år er ”ugly christmas sweater day” den 17. December
Min julesweater – ”Pimp your balls”
Jeg elsker julesweatre så meget at mig og dygtige Plummum designede en julesweater sidste år. Den bliver strikket i Jawoll og Lusso fra Lang garn. Den hedder “Pimp your balls” og du kan finde den lige her
Det er en klassisk lidt oversized sweater, der strikkes oppefra og ned med contiguous ærmer. Bagefter broderer man ”balls” på. Der er diagrammer på den alle sammen, eller man kan lade fantasien få frit spil.
Jeg drømmer om en i blå med guld ”Balls” jeg tror min skal strikkes i min nye yndlings blanding. Jawoll og alpaka super. Det er også den blanding jeg har strikket min stribede udgave af ”pimp your balls”.
Jul med god samvittighed
Jeg er ved at strikke den flotte familie julesweater fra Studio Cré. Jeg har købt både ”julesweater med rensdyr” og ”julesweater med hjerter” og så hacker jeg dem sammen. Du kan finde dem her – og husk at pengene går til et godt formål, man bestemmer nemlig selv hvad man giver for opskriften.
Hvis du vil strikke den samme som mig. Så har jeg slået op efter ”julesweater med rensdyr” og strikket til efter juletræet. Derefter er jeg skiftede til ”julesweater med hjerter” og strikket færdig efter den.
Min er strikket i en masse rester fra min app ReCraft. ReCraft er jo en app hvor man kan købe andres garnrester og man bruger ikke ret meget garn til mønsterfarverne.
Jeg havde to nøgler Re-born fra Garnudsalget men det var ikke helt nok. Jeg strikker den sammen med en moahir for at ramme strikkefastheden.
Men der var heldigvis et nøgle, plus lidt løst til salg på ReCraft. Og det var lige i den fine beige fare jeg strikker min i.
Den grønne, jeg har brugt til juletræerne er fra et andet ReCraft køb. Som leder os til min næste julesweater
Endnu en julesweater
Engang havde jeg en tradition med at strikke en julesweater til mine nevøer hver jul. Men med tiden er det gået lidt i stå, eller altså det er gået helt i stå. Men i år fandt mig og min mindste nevø den her fine sweater fra Stof og stil. Du kan se den her der er også en DIY.
Jeg fandt noget lækkert grønt garn fra Navia til salg på ReCraft. Jeg bruger ikke deres opskrift, for jeg kan ikke så godt lige bærestykket. Jeg fandt en børneopskrift hvor jeg fik antal masker, men udtagningerne passer ikke rigtig så fra nu af digter jeg bare.
Den sidste julesweater
Den sidste julesweater, som jeg har planlagt, har jeg kun lavet strikkeprøven. Men tænkt ”halloween sweateren” men i en julesweater. Jeg har fundet alle mine røde og hvide rester frem, og leger på stichfiddel.
Jeg glæder mig så meget, til at vise jer mere.
Den meget fine
Hvis jeg havde mere tid havde jeg også strikket den her fra ”Poison grrls”. Den hedder ”Betty & Judy Lodge sweater”. Du kan finde opskriften lige her
Jeg regner stærkt med at strikke den næste år.
En hel bog med julesweatre
I 2019 kom ”Strik din egen julesweater” med 24 opskrifter på julesweatre både til børn, voksne og vores alle samens bedste ven nemlig hunden.
Opskrifterne spænder både fra de sjove, til de ret fine. Du kan finde bogen her på Turbine eller her på Saxo (dette er et reklamelink)
Den man kan købe
Hvis du bare brænder efter en julesweater, men du tænker jeg får aldrig stikket en, så er Morfars Mustage der hvor du skal lede. Jeg har en jule sweatshirts som jeg elsker for alt dens kikstede hed men mest af alt fordi den er ”over the top” julede.
Du kan finde deres udvalg af vintage jule sweatshirts og strik her og her