En verden af strik og kreativitet

Halloween strik og et kreaprojekt jeg har ønske mig længe.

Et billede af den færdige halloween sweater

Jeg er egentligt ikke en Halloween person, hvilket er skørt fordi jeg elsker efterår, uhyggelige film og at klæde sig ud.

Jeg tror, jeg har det som mange andre, at det er en højtid som er kommet til, og ”hvad er der galt med fastelavn”? Men jeg tror, at Corona og et par år hvor alt er blevet aflyst, at jeg har lyst til at fejre ALT.

I år har jeg valgt at jeg vil lave nogle forskellige Halloween ting:

Min Halloween sweater:

Jeg har i nogle år ledet efter en Halloween sweater, og da jeg så Cilles (hun hedder “blaasomhed på instagram og du kan følge hende her) på ”Sy og strik med mere” var jeg helt sikker på det var sådan en som hendes jeg ville lave.

Jeg har allerede fundet nogle orange rester som jeg vil bruge og fundet en fin orange uldtråd fra Karen Ditte garn som jeg vil have med som en følgetråd.

Blaasomhed har delt en IG video om hvordan hun har lavet sin på hendes instagram.

Halloween strikkede sokker:

Jeg fandt den her fine opskrift på de mest uhyggeligt stømper. Eller de er i hvert fald de mest halloween´ede strømper jeg har set. De er kun i en str i opskriften (str 39/40) så man skal lige regulere dem, hvis man har en mindre eller større fod.

Jeg skal strikke dem i et nyt lækkerts strømpegarn fra Lamana med uld, silke og polyamid. Men man kan også strikke dem i det her lækre Jawoll strømpegarn fra min shop.

Nogle flere strikkede græskar fra Tea Rytters bog

Jeg har strikkede to græskar fra Theas flotte bog. Jeg har helt sikkert lave nogle flere. De skal pynte på vores Thanksgiving bord i november.

Vi plejer at fejre Thanksgiving hvert år, mest fordi der er masser af NFL fodbold på en torsdag. Men også fordi vi alle sammen elsker kalkun, og vores nye traditioner. De sidste par år har vi flyttet Thanksgiving til weekenden efter, fordi det bare er meget nemmere for at få det hele til at gå op.

Du kan læse min anmeldelse af Thea Rytters fine bog her

strikket halloween på et bord med græskar

En halloween by

Jeg har set den her ”halloween by” hos Elise Larson, der har ”A Beautiful Mess” bloggen. Og jeg har været så forelsket i den. I år laver jeg den sammen med de børn jeg har i min hverdag. Mine nevøer og min venindes børn der kommer på besøg i efterårsferien.

Jeg har fundet nogle fine huse her (dette er et afflliate link) som jeg vil bruge til min Halloween by. Så skal de males og pyntes med en masse uhyggelige ting.

Du kan se vores færdige “halloween by” lige her

Halloween film:

Jeg havde en lang periode, hvor jeg så en masse uhyggelige film. Jeg var især vild med gysere fra Japan. De kan noget med uhygge, hvor den ligger under det hele og så nogen gange nogle jump scares. Lidt det samme som, jeg synes ”the Haunting of Bly Manor” på Netflix kan.

Jeg skal selvfølgelig se ”Hokus Pokus” den ligger på Disney + og så skal jeg se ”The Blair Witch Project” igen, fordi det er så mange år siden jeg har set den.

Til sidst skal jeg se den nye serie “Midnight Mass” på Netflix. Den er nemlig lavet af manden bag de mest uhyggelige serier der nogenside er lavet – nemlig “the Haunting og Hill House” og “The Haunting of Bly Manor” som også ligger på Netflix.

Jeg har nogle små projekter mere som måske er mere Efterår end Halloween – men for at jeg når dem alle sammen så har jeg lavet den her “Halloween liste”

du kan downloade den her

Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med min halloween sweater og jeg er også helt sikker på at det ikke bliver det sidste halloween strik jeg får lavet.

Hvordan har du det med Halloween?

Relaterede post