En verden af strik og kreativitet

TourfestKAL

Lamana beige garn på stribet sengetøj med tour skilt

Nogen gange, når man får en god ide skal man bare løbe med den, og se hvor det ender. Det var det, der skete med Tourfestkal.

Hver mandag er der strik på ”kulturmaskinene”. Og en af damerne der var der, hun fortalte, at hun var ved at finde ud af, hvad hendes strikke ”tour de france strikketøj” skulle være. Og så rullede bolden derfra og tourfestkal kom hurtigt op og stå. 

Touren 2020 bliver, lige som alt andet i 2020, helt anderledes. Den er blevet rykket til efteråret. Undenrigsministeriet har lige frarådet rejser til Frankrig, så der er nok ikke så mange udlandske turister. Smitten med Corona stiger ligeledes i Frankrig, så måske bliver det i år, at de ikke når Paris. Men vi krydser finger for et sikkert og gennemført Tour De France.

Lamana beige garn på orange sengetøj

Det var lidt praktisk omkring Touren nu til tourfestkal! Man må strikke lige det man gerne vil. Men da jeg spurgte ud på Instagram var der rigtigt mange der gerne ville strikke noget “lige ud strik”. Og jeg synes, at Plummum´s Straightlane Sweater og Slipover har det perfekte navn – og er skønt “lige ud strik”. Og så ender det med, at bliver den lækreste sweater og vest. Der var også rigtig mange, der gerne ville strikke en vest. Og det forstår jeg godt! Plummum var så sød, at sætte begge opskrifter ned med 50% til os. Du kan finde dem her og her

Tourfestkal er blevet international.

Annas strikkede sokker

Der var også rigtig mange der gerne ville strikke sokker. Og jeg kender en mega dygtig designer, der designer sokker. Nemlig Anna Friberg, som på Ravelry og instagram hedder Yarnesty og hun ville gerne være med! Så idag kan købe hendes ”Roxen socks” til 50%. Opskriften kommer både på engelsk og svensk. Der var også en del, der gerne ville strikke halstørklæder. Og søde Anna har et mega flot mønster, som hun også har sat ned med 50 %. Nemlig hendes Östergyllen Cowl. Du kan købe dem her på Ravelry og du skal bruge koden “tourfestkal” for at få rabatten på Ravelry.

gul strikket Cowl på Anna

Jeg glæder mig så meget, til den her tourfestkal. Der er så mange, der er kommet med helt geniale ideer, og så mange der bakker op – så 1000 tak for det her online strikke community. Så selv om 2020, slet ikke bliver som vi havde planlagt, kan vi stadig have det sjovt sammen. Fælles om noget vi alle sammen elsker – nemlig et sjovt strikketøj, og mænd der kører stærkt på cykel iført lycra.  

Jeg skal strikke Plummuns nye “Wrap me up Again” cardigan til tourfestkal, og så skal jeg strikke Annas flotte sokker og jeg håber så meget, jeg kan nå at strikke en Staightlane sweater, for jeg elsker min vest og cardigan i den serie. 

1000 tak til alle der vil være med, både strikkere, designere, garnfirmaer og dygtige håndværkere der vil være med til den her tourfestkal   

Hvis du vil læse mere om de andre KAL´s kan du gøre det her, her og her

Relaterede post