Når livet fylder det hele, tager det hele og suger det hele, så skal man holde pause. Min har været meget længere end jeg troede. Og her vil jeg fortælle hvorfor.
Når alt fylder
Jeg har altid været meget åben, omkring min mor demenssygdom, hun fik alzheimers i efteråret 2019. Det kom som et chok for mig, jeg troede hun var stresset, og det var derfor hun ikke kunne huske de samme ting, som hun plejede.
Da hun blev syg, corona ramte og jeg blev opsagt i mit job, på grund af corona, vi skulle flytte fra København til Odense og jeg skulle sælge min lejlighed. Da blev jeg ramt af påvirksningsstress. Jeg er ikke en ekspert i stress, så jeg ved ikke helt hvad forskellen på stress og påvirkningsstress er. Men jeg kunne mærke stressen i kroppen, jeg sov ikke om natten, eller jeg vågnede mellem 3 og 4 og kunne ikke falde i søvn igen.
En dygtig psykolog, hjalp mig med at finde min glæde igen, lod mig græde ud og hjalp mig med at bearbejde den kæmpe sorg, min mors sygdom er.
Sådan er det med sorg og kroniske syge
En af de ting psykologen lærte mig, er at jeg vil kunne få de samme symptomer igen, sorg bølger frem og tilbage, og der skal ikke så meget til at fylde mit glas, som der måske skal ved andre, fordi sorgen hele tiden er der, den ligger latent under alt det andet.
Det var det der skete i efteråret sidste år. Mit glas blev alt for fyldt med dårlige ting, og jeg måtte lave en liste over de ting der skulle laves. Alle andre ting blev sat på pause. Langsomt og stille er der kommet flere ting tilbage på listen. Nu er det endelig Knitnites tur. For jeg har savnet den.
Jeg elsker at blogge og jeg elsker Knitnite
Jeg ved godt, at der ikke er så mange der blogger mere, og at det er helt uddødt, men jeg elsker det. Jeg elsker at fordybe mig i projekter, som ikke kun er billede eller en reel på instagram. Jeg elsker langsomheden, og at de ting jeg laver her, de altid er lige her.
Men der er også nogle ting jeg er ked af jeg måtte lade ligge. Fx havde jeg glædet mig så meget til at se om mine forudsigelser for hvad vi skulle strikke i 2022 holdt.
Jeg havde glædet mig til at fortælle, om alle de ting jeg lærte af #ingennyekøbi2022. Jeg regner stadig med at skrive om dem herinde, og jeg håber I vil læse med.
Fremtiden
Efteråret og vinteren er jo der hvor jeg shiner, jeg elsker både halloween og julen. Det er for mig at se, den bedste tid på året. Så da alt det her ramte, og jeg slet ikke kunne alt det, jeg havde håbet jeg kunne, eller regnet med, at jeg kunne, blev det næsten den dobbelt ”krise”. Men i år skal der fyldes på Halloween, efterår og jule- kontoen. Bare rolig jeg er allerede i gang.
Så helt uden at planlægge det, er 2023 kommet til at handle om mit mentale helbred. Hvordan jeg ikke får glasset så fyldt igen. Og det går meget bedre. Jeg er langt fra, hvor jeg var i efteråret sidste år. Jeg har stadig dårlige dage, dage hvor alt det sorte fylder mig op, men jeg har fundet nogle metoder til, at være i dem, komme ud af dem og fylder gode ting ind i i stedet for.
Jeg glæder mig til at fylde knitnite med en masse kreative projekter igen – tak til jer der læser med.