Mine november planer har været lidt længe undervejs men her kommer de. November er jo ikke helt jul, men hvis man har nogen store juleprojekter skal man jo starte i god tid. Derfor er mine projekter en bladning mellem jul og hjemmelavet gaver.
Garnreste-julekalender og en julekalender
I år igen laver vi en ”restejulekalender” med min gamle strikkeklub fra København. Sidste år lavede vi den med håndfarvede garn. I år er der gået det vi kalder ”reste-mayham” i den. Så det er alle de sjove rester, man har i sit strikkelager.
Jeg elskede den sidste år, meget mere end alle de købte. Men jeg manglede noget, at hænge alle de fine pakker på. Så i år vil jeg lave en ”julekalender” som pakkerne kan hænge på.
Jeg har kigget mod Studio DIY og A Beautiful Mess og deres flotte filt pakkekalendere.
Projekt Juletrætæppe
I år er første gang, vi skal holde jul i vores nye hus. Det er også første gang, at min søster skal holde jul. Og hun har ikke noget ”juletræstæppe” så en af mine planer er at lave et til hende.
Jeg vil bruge mønstret fra ”stof og stil” og hacke det lidt.
Jeg har samlet forskellige vintage julestoffer, som jeg har fundet i genbrugen, og spædet til med stof fra min mors fine gemmer. Så min plan er at lave en kant med de fine julestoffer og måske mixe det lidt med noget broderi.
Kalenderlys
Se det skal jo være klart første december så det er helt sikkert et af mine november makes. Jeg har fundet et mega flot lys hos Remix by Sofie. Det skal bruges i den her smukke/alt for meget svane og en masse blomster tænker jeg.
Hjemmelavet julegaver
I vores familie, trækker vi lod om, hvem vi skal give gaver. Så skal man kun finde gaver til en person, og december kan bruges til hygge, og nyde julen i stedet for at stresse rundt.
Jeg skal finde gaver til min mor, og jeg tror hun skal have en vest. Jeg strikkede en til hende sidste år og den har hun været rigtig glad for.
Jeg har også en kær veninde, der kæmper alt hvad hun kan lige nu. Vi plejer at give hinanden hjemmelavet julegaver, så jeg tror, jeg skal finde på noget helt særligt til hende.
Julesweaterne
Altså mine julesweatre skal være klar til 1. december, for jeg har tænkt mig at have julesweater på hver dag i december!
Mine julesweatre som jeg har skrevet om lige her
Uh det blev rigtig mange ”make´s” Det bliver spændende om jeg når den alle sammen.