Sidste år, havde jeg den bedste pakkekalender, lavet med kærlighed af de sødeste damer – nemlig min ”Garnreste Pakkekalender” lavet af Strikkeklubben fra Nordvest. Sidste år var den udelukkende med håndfarvede garnrester, i år er den med ”reste-mayham”.
Julekalender til pakkekalenderen
Sidste december elskede jeg at vågne, og åbne min pakkekalender fyldt med flotte håndfarvede garnrester. Men jeg manglede et sted at hænge alle de fine små pakker. Så i år har jeg lavet en julekalender, til at hænge alle de fine pakker fyldt med garn-lykke.
Jeg har kigget rigtig meget på dem fra Studio DIY og A Beautiful Mess. Jeg ville gerne have en, der var julet, men ikke rød, og en der var festlig.
November var fyldt med deadlines, og masser af arbejde, så det festlige pynt må komme næste år. Jeg tænker, de juletræer skal pyntes med glasperler.
Jeg købte den tykke filt, der er ”bunden” i ”Stof og Stil”, og alle træerne er fra en pakke med filt også fra ”stof og Stil”.
Jeg klippede en trekant der er 6.5 cm i bunden og 10 cm høj. Den brugte jeg som skabelon og klippeder træerne efter. Derefter satte jeg dem fast med nåle. Og broderede den på ”bunden” med broderigarn (3 tråde) i en farve der passede til filt-farven.
Ringene til pakkerne er fra en ”Søstrenes Grene” og de er syet på med broderitråd.
Jeg fandt en gren i skoven og har brugt den til at hænge kalenderen op med. Det passer ligesom ind i hele ”skov temaet”. Jeg syende en løbegang til grenen med broderigarn så man skal faktisk slet ikke bruge en symaskine til den her.
Til at slutte det hele af, har jeg lavede en lille træstup i en anden farve en træet og syede den på med broderigarn.
Jeg har glædet mig så meget til at få min ”garnreste pakkekalender” og nu og til at have den hængende.
Jeg har en hyggeligt projekt planlagt med alle mine rester – en sweater som jeg strikker løbende med at jeg åbner pakkekalenderen. Jeg glæder mig så meget til at se hvordan den ender med at se ud – perfekt uperfekt eller alt for meget.
Jeg strikker den sammen med mit yndlings følgegarn Super Alpaca fra shoppen – du kan finde det her