En verden af strik og kreativitet

Hvad skal jeg strikke i 2024

cover

Jeg elsker det nye år, og alle planer det følger med fyrværkeri og kransekage. Jeg elsker lister og planer og nogle af mine planer er selvfølgelig ”strikkeplaner”. Herunder deler jeg mine. 

Mit strikkemål for 2024

Mit strikkemål er ”strik min strikkeliste” – I kender det godt, man gemmer en masse flotte designs på instagram, Ravlery eller Pinterest, men hvor tit gennemgår man sin liste og faktisk får dem strikket? Det er min plan i år. At strikke ting på min strikkeliste. 

Men det er også en plan uden regler, sådan er jeg bedst, så jeg skal ikke kun strikke fra listen, men jeg har fundet syv designs, som jeg har på min strikkeliste, som jeg gerne vil strikke i år. Det er en fin blanding af forskellige designs, designere men der er del flerfarvestrik. 

Rigtig mange strikkere har mål om strikke fra lageret, jeg har lavet et blogpost på ReCraft om det – du kan læse det her 

Knits.pour moi

Er en koreansk designer, og jeg har to af hendes smukke designs på min strikkeliste. Jeg er vild med det nordiske look, men stadig med et ultra moderne tvist. Både i farve men også i snittet. 

Christstollen cardigan af Knits.pourmoi

“Christstollen” er en cadigan, eller næsten en jakke. Den har det her flotte bærestykke, med et nyt take på de meget nordiske stjerner. Du kan finde opskriften her

Cardigangen er strikket i det lækre uld fra Bicheset & Buches. Jeg håber, min skal strikkes i en lys bundfarve og en ægte Mette farve, en brændt orange, i kontrast farven. 

Jeg har tre nøgler Bicheset & Buches, som jeg købte på Vouge knitting live i San Fransisco, da jeg var i USA i 2018. Jeg købte den fra La Mercerie, som jeg elsker at følge på instagram, og som virkelig bidrager til vores online community. Men der er (endelig) kommet butikker i Danmark der fører garnet. Du kan blandt andet købe det her hos Woolcollective

Den anden, jeg har på min strikkeliste, er et mesterværk – Det er ”Camelia” sweateren. Den er så flot. Især i de mørke farver den er strikket i. 

Camellia sweater af knits.pourmoi

”Knitting tradition” har strikke børnemodellen i “fin uld” fra Rauma og jeg har planer om det samme. Men først lad os lige dykke ned i den sweater, for den er et mesterværk. Prøv at lige at læg mærke til, at alle blomserne er forskellige i hvert bort. Det samme med blomsterne i farve 2. Det kommer til at være en sweater, man strikker derhjemme, med ”nemt tv” eller en lydbog i ørene. For det bliver svært. Men jeg er frisk på udfordringen. 

Jeg har lidt “fin uld” som jeg regner med at bruge, og så supplere op. Indfavnigen gør ikke noget, når den strikkes i sådan et mønster. Man kan ikke se, om den ene række af blomster er strikke med den samme indfavning, som de andre. 

Du kan finde opskriften her

Jeg har en kæmpe forkærlighed for strikkedesignere fra Japan og Korea. Jeg synes, de rammer den nordiske stemning så flot, med respekt for de gamle traditioner, men også med et nyt twist. 

Yuka Tomioka

Jeg har også ”swan bag” på min liste. Simpelthen fordi, jeg synes den er så flot. Jeg er sikker på den bliver så flot til sommeroutfits. Desuden, har jeg ikke set noget der ligner den før, så den må jeg strikke. 

Jeg har faktisk allerede garnet, for de havde det originale i Yearnfreak i Århus. Det er ikke sådan, at det skal være det originale, men lige med den her, var det også looket jeg forelskede mig i.

Opskriften er lige her (og den er på engelsk)

Swan bag af Yuka Tomioka

Maka genser fra Pickels 

Jeg så den her for længe siden, og var helt solgt! Jeg synes ideen er så sjov! Den samme sweater men i de fire årstider. Jeg skal strikke høst, fordi det er lige mine farver. Jeg tror, jeg vil se om jeg ikke kan spare sammen til kittet, for der er noget med de farver der bare spiller så godt sammen og dufter af efterår. 

Man kan både købe opskriften og kits på deres hjemmesiden. Opskriften er lige her

Markgenser af Pickles

Og når nu vi er ved efteråret… 

The petite knitter 

Som ikke er den dygtige strikkedesigner fra Århus, men også en dygtig strikker der bor i Nunavyt, Canada, har en kanin og strikker i meget flotte brune farver. Den her udgav hun lige efter Halloween, og jeg bliver nød til at strikke den. Jeg elsker jo halloween og jeg bruger mine halloweensweatre hele efteråret, og den her er for lækker. 

Jeg elsker hvordan den ligner noget fra en 60ér halloween film – og den der kat! Den er for skøn. ”Nocturnal” er strikket i et spansk uldgarn jeg ikke har set før. Jeg er ret sikker på, at jeg vil have den ligesom den ser ud på billedet. 

Opskriften finder du her

Du kan finde garnet her

Nocturnal sweater af the Petite knitter

Katryn Seeburger 

Da den her ”heirloom quilt cardigan” dukkede op på min expolore siden på instagram, vidste jeg at den skulle jeg strikke! Jeg har et tæt forhold til quilts eller patchwork. Min mor lavede, og laver stadig, rigtig meget patchwork og vi har været på mange messer sammen. Så den fine ”Ohio star” der er i designet, betyder på en eller anden måde endnu mere nu. 

heirloom quilt cardigan af Katryn Seeburger

Jeg skal strikke den i en cardigan der aldrig blev færdig. Det er noget fint tweed garn, jeg købte da jeg arbejde hos Anita garn og strik. Det er fra Lana Grossa, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad det hedder. Jeg tænker, der skal suppleres med noget andet tweed garn også. Måske Everest fra ”smuksak” garn. 

Opskriften er lige her

Hairloom quilt cardigan ad Katryn Seeburger set forfra

Wool and Beyond

Jeg elsker jo veste, så meget at jeg lavede en ”veste KAL”, og den her ”my Honey vest” fra Wool and Beyond, er simpelthen den fineste blanding af smuk strukturstrik og 1970´er vibe som jeg regner med, kommer til at fylde i modebilledet i fremtiden. Men det uddyber jeg i et andet blogpost. 

Opskriften er lige her

My honey vest af Wool and Beyond

Ting der overraskede mig

Jeg vidste godt, at der ville være en masse cardiganer på listen, for jeg mangler! Min hund har lige ødelagt, den sidste cardigan jeg selv havde strikket. Men det er mest mit ønske om at strikke i original garnet, der overrasker mig. For jeg er faktisk slet ikke en ”kit-kind-of-strikker”. Jeg tror aldrig, jeg har købt et kit, men jeg har altid skiftet noget ud eller valgt et andet garn. Men her er der flere af dem, hvor jeg gerne vil have ”kittet”

Jeg håber, jeg når dem alle sammen, jeg forestiller mig at Camelia bliver et årsprojekt – sådan et jeg starter tidligt og slutter dagen før nytårsaften, for det er godt nok en mundfuld. 

Men som med alle andre ting, så skal det være sjovt. Det er nemlig også et af mine strikkemål i år. At huske at have det sjovt, så ingen designs på tid eller teststrik – kun hygge og strik for sjov.

Hvad er dine strikkemål i år?

Relaterede post