Alt er strikke færdig, enderne er hæftet og så skal det lige vaske og ud kommer en sweater i bamsestørrelse eller en klump kogt uld. Det er enhvers strikkers mareridt. Men hvordan man vasker sit strik rigtigt?
Det er et spørgsmål som mange strikkere diskuterer og sjældent bliver enige om. Jeg vil fortælle hvad der virker for mig.
Før vi snakker om hvordan man vasker sit strik rigtigt skal vi lige snakke lidt om fibre. Uld filter, eller bliver ødelagt, når man: ændre temperaturerne for hurtigt. Altså at man chokkere uldet. At man går fra koldt til varm, med det samme eller omvendt. Hvis uld langsomt varmer op kan det godt tåle høje grader, men det skal være en langsom proces. Og det er det der sjældent sker i en vaskemaskine.
Men uld kan også filte, hvis man ødelægger det med de forkerte enzymer. Det lyder meget kemisk, men det handler om, at hvis man bruge almindeligt vaskepulver, så er det for basisk og dermed er det enzymerne der ødelægger strikken. Hvis man så har vasket sin yndlings cardigang, på et almindeligt program, med almindeligt vaskepulver, så er det ”dobbelt op på fejl”
Noget strik kan også blive ødelagt i centrifugering. Jeg har ofte set det, hvis man har haft to ting inde af gange, og dermed har de kunne ligge og slå op og ned af hinanden, og dermed filte hinanden.
Man skal altid vaske efter det mest følsomme garn. Så hvis man har strikket et strømpegarn, sammen med en mohair. Er det mohairen, man skal vaske det efter. Det vil sige i hånden, ved 30 grader eller under.
Jeg vil aldrig anbefale, at man vasker hjemmestrik i vaskemaskinen på et uldprogram. Så skal man, i hvert fald kende sin vaskmaskine rigtig godt. Her kommer strikkeprøver endnu engang til nytte. Man kan nemlig prøve af om strikkeprøverne, kan tåle det ingen man udsætter sin hjemmestrikke trøje for maskines vold. Dette gælder ikke for superwash behandlet uld, men det komme jeg tilbage til.
Sådan vasker jeg mit strik
Jeg vaksker alt mit i hånden, men uldsæbe, eller hårshampoo Jeg rør meget lidt ved det. Kun hvis der er en plet eller lign. Så trykker jeg forsigtigt vandet ud af strikket og så centrifugerer jeg det i vaskemaskinen på 400 omdrejninger. Derefter liggetørre jeg det på et håndklæde. Det fungerer for mig med alt mit strik. Men som det er med mange ting i strikke verden så er det en smagssag, vaner og ting man har prøvet, eller hvad ens mor eller mormor gjorde.
Tilsidst vil jeg sige at hvis man fx har strikket i trøje i superwashed merino. Så er det vigtigt, at man vasker efter hvad garn er lavet til. Superwashed er en proces der gør det muligt, at vaske en trøje i vaskemaskinen på uldprogram med uldsæbe. Og derfor, skal man gøre det.
Jeg vasker næsten ikke mit strik. Jeg vasker det når det er færdigt for at få maskerne til at ligge sig pænt og få overskudsfarven ud af garnet. Efterfølgende bliver det hængt udenfor hvis de lugter og kommer med i bad hvis det lige skal friskes op. Dampene fra et brusebad kan rejse fibrene igen hvis de ser lidt kedelige ud. Mit strik bliver kun vasket hvis det er beskidt og jeg ikke kan vaske pletten af.
Det blev lidt langt, men det er også et vigtigt emne for der er ingen der vil have ødelagt sit strik. Og “Hvordan vasker man strik” er altid noget strikkere gerne vil diskutere – jeg vil vildt gerne høre hvordan man vasker sit strik i kommentarerne.
Sådan vasker du dit strik
- Fyld en spand, skål eller ren opvaskebalje med vand der er 30 grader eller koldere
Husk at vaske spande mm af, da rester af rengøringsmidler kan ødelægge strik.
- Brug uldsæbe i vandet og put strikken derned
Der findes mange forskellige slags uldsæbe. Jeg kan rigtig godt lide Eculane fordi det ikke skal vaskes ud igen. Man ma kan også bruge shampoo
- Lad det ligge i 10-20 min
Uden at rører ved det.
- Tryk forsigtigt vandt ud
Det er rigtig vigtigt ikke at vride sit strik, da det ødelægger det.
- Jeg centrifugerer mit strik i en vaskemaskine ved 400 omdrejninger.
Da jeg boede i lejlighed kom mit strik ikke i nærheden af fællesvaskeriet.
- Lad det tørre på et håndklæde
Vil du læse mere? tjek min anmeldelse af Thea Rytters nye bog her