Sommeren står for døren og vi skal til at kigge på, hvad vi vil strikke til sommer. Jeg har lavet en liste over de sommergarner jeg elsker at strikke med til sommerstrik.
Det er meget forskelligt hvad man godt kan lide at strikke med om sommeren. Jeg vil dele nogle af mine favoritter her.
Forleden dag havde jeg ”strikkeundervisning” og en af de søde strikkere spurgte ”hvad er det bedste garn til at strikke sommer-strik af?”. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en lille blogserie om ”sommerstrik”. Vi starter med garnerne og derefter kommer mine yndlings sommerstrikkeopskrifter.
Hvad skal man strikke af om sommerstrik?
Jeg kan mægtig godt lide at strikke af blandingsgarner til sommerstrik. Altså garner, der er en blanding af uld og noget andet. De rene plantefibre, som hør og bomuld, synes jeg er lidt hårde at strikke med. Men det er der helt sikkert lige så mange meninger om, som der er strikkere.
Hør:
Hør er en af mine yndlings fibre, yes jeg er en fibernørd og jeg elsker hele historien om hør. Hvordan den udvindes, alle de lækre ting man kan lave af den fiber. Men at strikke med, vil jeg helst have den i en blanding. Jeg er ikke vild med ”ren” hør. Den er lidt uelastisk og ”hård”. Men sammen med uld eller bomuld, er det et perfekt sommergarn. Det kunne fx være “Merilin” fra Isager eller “Tyn line” eller “Tyk line” fra Sandnes.
Et tyndt uldgarn:
Uld kan sagtens være et sommergarn. Jeg bruger tit et helt tyndt uldgarn som fx Lang merino 400 eller Isagers alpaka 1 er perfekte til sommerstrik. Det giver et let og tyndt færdigt resultat, men det er selvfølgelig et stort arbejde at strikke på pind 3 eller 3,5mm. Men helt sikker det hele værd. Jeg er selv ret glad for Lang Merino 400 fra shoppen her
Silke:
Silke er sommerstrikkens ukronet dronning. Silke er bare mega lækkert. Den har de samme egenskaber som ulden. Den holder os varm når vi er kolde, og kolde når vi er varme. Den kan regulere varmen ligesom uld kan. Derfor har silke op gennem historien, været brugt som de inderste lag i vores beklædning.
Jeg strikker ikke særlig tit i ren silke, men elsker den sammen med blaninger – fx i Liza fra shoppen. Find det her
Med silke skal man tage med at den kommer fra silkeomen, den overlever ikke særlig tit produktionen. For når silkeormen er udviklet gnaver den sig igennem sin puppe, som er der silketrådene sidder. Så for at få lange silketråde man kan spinde af, så slå man ormen ihjel inden den bider sig igennem. Desuden er meget af silkeproduktionen fra Kina og nok forarbejdet med brug af børnearbejde.
Viscose/tencel:
Viscose er noget af det mest bæredygtige, vi kan lave beklædning af. Desværre kan den være en lille smugle porøs når den er vævet og bliver våd. Det oplever jeg ikke med garn. Men det er ikke så tit det er viscose, men oftere tencel eller modal. Disse er også viscose-arter.
Mohair:
Den danske sommer er en “uld sommer”. Det er lige så tit man har en uldtrøje på om sommeren, som en sommertrøje. Hvem husker ikke den kolde sommer fra 2020? Jeg vil mene, at i Danmark er mohair også et sommergarn. Der er massere af kølige dage, og aftner, hvor en let uldtrøje er helt perfekt. Derfor tæller rigtig meget af mit sommerstrik også uld i en eller anden form.
Bomuld:
Bomuld er ikke mit yndlings sommerstrikke garn. Jeg synes det er svært at strikke pænt. Det er først når det bliver vasket, at man kan se maskerne ligge sig fint. Jeg synes også, det er frygtelig hårdt at strikke med. Især hvis man strikker hulmønster mm
Men jeg kan godt lide at strikke med det, når bomulden er blandet med andre produkter.
Coast som sommergarn:
Den her blanding hedder nogengange coast, andre gange hedder den alt muligt andet. Men det er en blanding af uld og bomuld. Som regel løber den 350 m på 50 gram og er ca 50/50 i blandingen. Strikker man den med en tråd har den omkring 28-32 m på 10 cm. Strikker man den med to tråde har den omkring 19-21 m på 10 cm. Jeg kan godt lide coast, det er et perfekte sommergarn. Man kan strikke det med en tråd til en ultra let sommertrøje, eller to tråde og så får sweateren, den perfekte lidt tykke sommersweater. Hvis jeg skal vælge et bomuldsgarn at strikke med, så er det det.
Jeg prøver som regel at finde andre alternativer til bomuld, fordi der er så meget bomuld i vores tøjproduktion, og det er noget af det der mest forurenende. Både i produktionen, men også når det skal forarbejdes. Men det er også et garn, som gør at man kan have strik på om sommeren. Jeg synes, det er vigtigt at man kender alle informationerne, før man vælger sit sommergarn.
Hvis jeg skal fremhæve nogle lækre sommergarner man skal kigge efter så vil jeg fremhæve:
Duke fra Lang
Alpaka 1, trio og organic hør fra isager. Find dem her
Bamboo Jazz fra Cewec
Og mit favorit: Lotus fra Lang – du kan finde det her
Hvis man gerne vil prøve nogle af de her sommergarner af, så er det en god ide, at købe et nøgle på ReCraft appen og prøve at at strikke i det inden man køber til et helt projekt. Hent appen her