Nogengange ryster livet posen, og det der kommer ud på den anden side, er måske lige det man havde brug for.
Sådan har jeg det, men vores beslutning om at flytte sammen, og flytte hjem til Odense. Her er den første update på både byggeprojektet. Men også projekt “Farvel København”
”Farvel til København” er også et farvel til min lille fine lejlighed. Den har været mit helle, gemmested og der hvor jeg har ladet op og fundet energien igen.
Som introvert, er mit hjem, virkelig der hvor jeg lader op. Hvor jeg slapper af, og hvor nye ideer bliver født, og levet ud i livet. Og jeg har elsket min lille fine lejlighed. Den er ved at blive solgt nu, og vil forhåbentligt, kunne give det samme til de nye beboer.
Jeg kommer til at savne København. Jeg elskede min lille fine 2 værelses i Nordvest. Min andels forening er fra 1930´erne. Og min lejlighed er sådan en ægte arbejderlejlighed. Helt enkel, uden for mange dikkedarer, og rigtig lækkert placeret mellem en masse grønne træer.
Den nye lejlighed bliver mere rå i det. Den ligger helt nede ved jorden, med udgang til vores fine have. Den kommer til at have en stue og køkken der er i forlængelse med hinanden, et soveværelse og et arbejdsværelse.
Nogle væggene kommer til at stå med rå mursten. Og nogle der får fine pastel farver. Jeg har altid boet helt hvidt, og så bruget farver på ting til at skabe kontraster. Men i den nye lejlighed skal der flere farver på væggene.
Jeg har valgt et gråt køkken, og ellers er min farveskala douche og varme farver. Der bliver desværre ikke nogen brændt orange væg. Men jeg overvejer en stor cirkel, i min signaturfarve på den ene væg.
Vores nye hus er fra 1948, men nede ved mig er der ikke rigtig noget, der viser at huset er derfra. Da vi købte det, var kælderen allerede inddelt i rum. De bærende vægge var flyttet og der mangler kun nogle få store ting før jeg kan flytte ind.
Det ene er, gulvet. Vi har lagt et helt nyt gulv, fordi der var for stor niveauforskel på de forskellige rum. For at få rørene væk fra loftet, har vi lagt gulvvarme, så stort set alle rør er kommet ned i gulvet.
Det næste er vinduer, fliser/trægulv, væggene og en stor flot terrassedør ud til haven. Som I nok kan høre, så glæder jeg mig rigtig meget til ferien er forbi, og vi kan komme nærmere målet