Julekalender, lys, gaver, slik, kager, traditioner. Jeg elsker jul. Det gør jeg. Jeg elsker alt ved det. Det hele. Sidste år havde vi lige fået at vide, at min mor havde Alzheimers og derfor blevet julen ikke lige så festlig og glædelig som den ellers har været. I år vil jeg tage revanche på julehyggen.
En god idé
I sommers var jeg til Fiber Folk strikkefestival, med min søster. Vi havde planlagt det så, vi mødes med vores strikkeklub fra København til Fiber Folk. Da vi går mod stationen med favnen, hænderne, taskerne og lommerne fulde af lækkert garn, fortæller jeg om min plan med at gå jule-amok. Og at jeg rigtig gerne vil have en kalender, hvor man får noget hver dag. Ikke kun til advent.
Langsomt begynder vi at brainstorme på hvordan det kan lade sig gøre. En siger ”vi har jo alle sammen mega mange garnrester derhjemme” en anden siger ” vi elsker jo alle sammen håndfarvede garn” og en siger ”hvis alle aflevere 24 pakker med 10 g håndfarvede garn til mig så kan jeg godt lave en julekalender hvor man får en pakke hver dag”.
Det bliver verdens bedste december!
Igennem den sidste uge har jeg dykket ned i mit garn lager og pakket 24 små pakker med lækkert garn. I går blev det sendt til hovedstaden og inden den 1. December kommer der en julekalender med håndfarvet garn til mig. Lavet af de skønneste kvinder fra vores strikkeklub i Nordvest.
Alle pakkerne er pakket og vi har skrevet på en lille seddel, hvis man kunne huske hvor det kom fra. Og om det er strømpegarn eller 100 % merino. Så man kan strikke de lækreste reste-sokker eller om der skal strikkes en ”reste-sweater”
Jeg glæder mig til det bliver den 1. december og jeg skal åbne den første pakke.
Vil du læse om min og Plummuns julesweater. Så er den her