En verden af strik og kreativitet

”En strikkers år” anmeldelse af Ida Witres nye bog

Flatlay af Ida Witres bog En strikkers år

Bogen udkommer den 7. Juli på Tubine forlaget, den er skrevet af Ida Wirak Trettevik – også kendt som Ida Witre, eller Witre design på Instagram. Bogen er oversat af Rachel Søgaard. Den er 200 sider lang og koster 299,95

Først vil jeg lige sige, at jeg elsker Ida Widres designs. Hendes designs, hendes cool stil og  måde at style det hele sammen. Så meget, at da hun søgte en teststrikker, til et ukendt projekt, skyndte jeg mig at skrive til hende. Jeg var så heldig at blive valgt. Og det ukendte projekt var den her bog ” En strikkers år”.

Jeg teststrikkede ”Colette jakke” sidste sommer, men fordi det hele var en hemmelighed, måtte vi ikke sige noget. Eller vise noget af den, før det var offentligt at ”en strikkers år” var på vej.

Jeg er helt vildt med min Collett jakke, den har en saddelskulder og er strikket med detaljer jeg aldrig har prøvet før. Og det er jo det bedste strikketøj, det der både er flot og udfordre os.   

En strikkers år og collett jakke

Men tilbage til ”En strikkers år”. Man kan næsten kalde det en ”best of Witre” for udover en masse nye designs, har hun også taget hendes kendte, og elskede, designs med. Blandet andet ”nordisk sommer top” som var den jeg, og mange andre, lærte hende at kende med. 

Bogen er delt op i de 4 årstider, og hedder derfor ”en strikkers år”. Jeg synes det er genialt tænkt, fordi man på den måde får inspiration til strik hele året. Derudover er der også børnedesigns med. Det gør at bogen er bred og så brugbar.  

Potræt af mig og en strikkes år af Ida Witre

Brugbarhed er ret vigtigt for mig, når jeg skal vælge om jeg vil købe en strikkebog. Der skal der være mindst 4 designs jeg vil strikke, ellers lader jeg den ligge.  Og i ”En strikkers år”, vil jeg strikke dem alle sammen. Især en ”collett tee”, Collette Sweater, ”retro top med knapper” og en ”north west top” 

Ikke nok med at bogen er fyldt med designs som er flotte, spændende og man gerne vil strikke. Så er den æstetisk flot, bogen er lækkert bundet ind, papiret er lækkert og billederne er så flotte. 

Ida Witres bog i hånden og collett jakke

Jeg giver ikke stjerner, hatte eller strikkepinde, men jeg vil sige at det er en af de strikkebøger jeg havde glædet mig mest til, og med god grund. Den er så inspirerende, flot og fyldt med designs man kan strikke igen og igen. 

Eksemplaret er modtaget i gave fra Tubine forlaget, og du kan købe dit eksemplar lige her: Tubine

Jeg læser i en strikkers år af Ida Witre
jeg har selvfølgelig min “saga sommervest” fra Spetaklestrik på

Relaterede post