En verden af strik og kreativitet

Anmeldelse af “Moderne Broderi” af Warunee Bolstad, eller Plystre.

Moderne Broderi af Plystre og genbruglige mundbind

Hvis du ligesom mig har forelsket dig helt i Plystres flotte broderede designs, så er “Moderne Broderi” lige noget for dig. 

Bogen “Moderne Broderi” har 9 flotte strikkeopskrifter med broderi, i størrelserne S –XL og 9 opskrifter på broderi på tøj. Bogen koster 279,95 

Plystre tager de klassiske sting og bruger dem på nye måder som både inspirer og er super flotte. ”Moderne Broderi” bruger de klassiske sting, men kombinere det, både med flotte strikkedesigns, men også så du kan forny dit tøj med flotte blomsterbroderier.

Moderne Broderi med en blomst liggende ved siden af

Da jeg læste på Tekstilformidler uddannelsen, var mit absolut yndlingsfag. Derfor synes jeg det er så fantastisk, når man bruger broderi på nye og andre måder. Jeg elsker, når folk vælger en niche og kaster sig over den. Og især, når det er noget der kan forny strikkeverden, og som kan lærer os nye færdigheder. Jeg tænker fx man sagtens kunne bruge broderierne på en lille taske, eller en strikket krave. 

Lige fra jeg så den første gang, har jeg været helt vild med Plystres ”Rendezvous-sweater” den er så fin og feminin. Den er strikket i Sandness alpaka silke og mohair. Jeg håber, jeg kan finde en flot uld hos By Kopran, for jeg tænker det lidt rå uld og det feminine broderi vil være vildt flot sammen. Måske i brændt orange.

De garner hun bruger er ret kendte, og nemme at få fat i. Det er primært Rauma, Pickles, Sandness og hendes eget garn Lun og Luft. Og selvfølgelig en masse broderigarner. 

Moderne Broderi fokus på siderne

Jeg er vild med alle designenes, og forklaringerne på hvordan, man får det samme resultat er rigtig fine. Der er en flot beskrivelse og billeder af hvordan man laver de enkelte sting. Hvis man vil prøve at kaste sig ud i endnu mere broderi, så kan jeg anbefale Trine Andresens ”vild med sting”. Hun var min underviser på Tekstilformidleruddannelsen og den er fyldt med en masse sting. Den er ligeledes udgivet på Turbine forlaget. 

Moderne Broderi af Plystre detalje af mundbind

Jeg brugte mønsteret fra ”vilde blomster” I ”Moderne Broderi” og broderede det på min maske. Jeg tænker, jeg skal bruge masken, når jeg skal frem og tilbage til ”Fiber Folk” garnfestivallen i weekenden den 22. Og 23. August i Roskilde. 

Jeg har brugt en gammel kjole fra min moder til stoffet. Og primært ”Dansk blomstergarn” fra min mormors gemmer, til broderiet. Men det kan også fås i blandet andet ”Sommerfuglen” i København. 

Mønsteret fra masken kan du finde her  

Der er også en video, til hvordan du syr masken. Jeg har valgt den, med en lomme, så kommer der et filter, ind imellem som man kan skifte ud, og så har har man de 3 lag som nogle anbefaler. Du kan læse om anbefalingerne om stofmasker her 

Moderne Broderi bog af Plystre forside cover

Du kan købe bogen her hos turbine og her hos Saxo – Saxo linket er et affiliat linke hvor jeg får en lille del af dit køb, uden at det koster dig ekstra. 

Du kan læse flere af mine anmeldelser for Tubine her:

Relaterede post