En verden af strik og kreativitet

Demenshuen – når strik giver mening

demenshue med en forglemmigej

For længe siden så jeg, at Demensvenligt Danmark have holdt møde om deres kampagne i uge 19 – som er ”demens ugen”. Jeg skrev til dem, at hvis de manglede en som mig, så ville jeg vildt gerne være med. 

Og heldigvis greb de bolden, og sammen begyndte vi at snakke om hvordan vi kunne lave noget strik, der ville give mening. 

Demenssymbolet

Heldigvis er der rigtig mange der kender ”solsikkesnoren”, og man ved hvad man skal gøre, hvis man ser en med den snor – ofte skal man jo ikke gøre noget.

Men der er noget der hedder “Demenssymbolet”, og det tror jeg ikke der er ret mange der kender – og hvis man ser nogen med det symbol, kan det jo faktisk være man skal hjælpe. Det kan være den demente har brug for hjælp til, at finde frem eller er blevet forvirret. 

Demenssymbolet hedder også ”en håndsrækning” det ligner to hænder der griber fat i hinanden, fordi det er det der er brug for – en håndsrækning.

Demenshuen

Det mig og demensvenligt Danmark fandt ud af ville give mening, var en hue med demenssymbolet på. 

Jeg har designet huen sådan, at den er strikket frem og tilbage, med mønstret som intarsia. Men man kan sagtens brodere det på bagefter.

Man kan også tage diagrammet, og lave det på alt muligt andet. 

Demenssymbolet som et diagram

Demensugen handlede i år om ”kultur og fritidsaktiviteter” fordi mange demente bliver isoleret, når de får diagnosen. Jeg tror der er mange ting der gør det, det er en voldsomt sygdom at få, det kræver noget andet af idræts- og andre fritidsaktiviteter at rumme demente. Det er fx at det foregår det samme sted, på samme tidspunkt hver gang. Det kan også være, at der er en der skal sende en sms, så man husker at komme, eller at der er nogen der vil kører fordi, og tage den demente med. 

Det er nemlig sådan, at demente ikke kan få transport, selv om det jo ofte er det der er svært. At finde veje eller finde rundt i busser og s-toge. 

Demensvenligt Danmark har nogle fine postkort, man kan aflevere der hvor man går til ting, så man kan starte samtalen om, om hvordan man kan være i den fritidsaktivitet som dement.  

Jeg har afleveret nogle på mit fitnesscenter og der hvor jeg går til dans. 

Hvis du gerne vil strikke demenshuen så kan du hente den her  

skygger på fortovet
Mig og min mor på vej til strik i demensfællesskabet

En sag der er vigtig for mig

Demens og alzheimers er vigtigt for mig, fordi jeg har det helt inden på livet. Min mor er syg med Alzheimers. Hun fik diagnosen for fem år siden, og er den sejeste i alt det her. Hun holder hovedet højt og nyder sin hverdag.

Men det er svært og hårdt når dem vi elsker er kroniske syge. Derfor er den her sag så vigtigt for mig, og derfor er jeg så glad for at kunne få lov til at være med i Demensugen.

Du kan læse meget mere om Demensvenligt Danmark her

Du kan hente opskriften her

demenshue med en forglemmigej

Relaterede post